Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg

Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg 

For mig, har den stået på fester hele weekenden, og det er dejligt at feste. Jeg kan i hvert fald kun se fordele. Dejlig mad – og masser af det, skønne, sjove mennesker i alle aldre og en glad afholder af festen, der jo som regel har inviteret, fordi han eller hun rent faktisk har lyst til at se lige netop mig. Endnu et stort plus er også, at så må jeg igen tage noget lækkert tøj på og lege med min stil. Det er jo ingen hemmelighed, at det er en af mine store passioner. Jeg mener rent faktisk, at vi SKAL gribe enhver lejlighed til, at lege med stilen.

Der var en der skrev til mig forleden i forbindelse med et af mine blogindlæg, at hun synes man burde gøre noget ud af sig selv, både når man skal ud, men også til hverdag. For man ved jo aldrig hvad man oplever i løbet af dagen. Det må jeg give hende helt ret i. Jeg synes også man skal gøre noget ud af sig selv hver dag, og være en god, velklædt udgave af sig selv. Men da i hvert fald når man bliver inviteret til fest.
Ja man må gerne spendere lidt tid og tanke på sit tøj, så det sidder ordenligt, og ikke ligner en brugt kartoffelsæk, der mest af alt har lyst til at underskrive pensionspapirerne.

Nå men jeg var til konfirmation her i weekenden, og jeg var med i kirken. I gamle dage tog man sit fineste søndagstøj på, når man skulle op og lytte til Herrens ord og måske endda have tilgivelse for sine synder. Der er ikke mange af os, der går i kirke længere, andet end når vi er inviterede og måske nærmest bliver nød til at bruge 1 time af vores kostbare tid. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den hyppigste gæst i kirken, selvom jeg bor lige overfor den smukkeste af slagsen. Men jeg indrømmer også gerne, at jeg føler en helt speciel form for ro og fred i mit sind, når jeg endelig er der.

Til konfirmationen på Store Bededag, var jeg i kirke. Pænt klædt på, da jeg jo skulle til fest bagefter. Hvis det bare havde været en almindelig søndag, havde jeg alligevel taget noget pænt på. Måske ikke ligefrem fin kjole og høje hæle, men helt sikkert noget pænt og præsentabelt.

De fleste andre i kirken havde heldigvis tænkt samme tanker som mig, og sad bænket i deres stiveste puds, med deres bedste tilbehør. Ligesom det helt store smil var påklistret læberne.
Alligevel spottede mit (kritiske) øje, at der sad personer, der åbenbart ikke synes det er nødvendigt at gøre noget særlig ud af sig selv, når man skal til konfirmation. Og jo det skulle de, for der er ikke plads til særligt mange pårørende pr. konfirmand sådan en dag, og dem der er inviteret til at sidde ved den nærmeste familie, kender helt sikkert et af de unge mennesker oppe ved alteret.

Mens vi med hver vores røst sang I østen stiger solen op, kunne jeg ikke lade være med at forestille mig, hvad der var gået gennem hovedet på nogle af de mennesker om morgenen inden de entrerede kirken. ”Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg, når vi nu skal til hyggeligt samvær og festivitas hos Josephine”. Eller ”det der koncept med strygejern og fnugrulle, det tror jeg sgu ikke rigtig på”. Jeg ved det ikke, men der er da ikke nogen, der tager afsted mod kirken med deres gave under armen uden at tænke over deres påklædning. Er der?

Det var ikke gæster til den konfirmation, jeg var inviteret til. Så jeg undlod, at få svar på mine tanker om deres påklædning.
Det er selvfølgelig op til hverenkelt, jeg mener bare, det er alle forundt, at være lækkert klædt, og stråle lidt ekstra med deres stil!

Dagen efter var jeg til en stille privat fødselsdagsfest. Vi var ikke ret mange mennesker, og arrangementet var ikke i nærheden af den størrelse fest, jeg var til dagen før. Men jeg blev glad. Vi kom alle i pænt tøj, håret sat og det gode humør i top. For festen og anledningen behøver ikke være særlig stor. Ej heller behøver det der med stil og påklædning være så svært. 

Hvad er din holdning til festpåklædning? Synes du, det er i orden at komme til konfirmation i en krøllet t-shirt? Jeg glæder mig til at høre fra dig i kommentarfeltet.