In my neighbourhood.

In my neighbourhood

Der hvor jeg bor, in my neighbourhood, bor en ældre dame. Dem bor der mange af, men hende her skiller sig ud. Hver morgen går damen en tur med sin lille hund. Der er ingen tvivl om, det er den samme tur, hun går hver eneste morgen på nøjagtig samme tidspunkt. Når hunden er luftet, spiser damen sin morgenmad. Den samme morgenmad hver dag. Og drikker sin morgen bitter. Hun har den samme rutine hver dag, alle dage, året rundt.

Under sin morgenrutine tænker damen på, hvad dagen mon skal bringe? Der er stort set aldrig lagt planer for nogle større aktiviteter, og det er derfor op til damen selv, at bestemme hvad der skal ske.
Det kan for nogen virke trist, at dagen ikke er fyldt med aktiviteter, og mennesker der lige smutter forbi og siger ”hej”. Men det er det ikke for denne dame, for som hun siger, ”jeg har min frihed og min fantasi til at gøre, lige hvad jeg har lyst til”.

I sin fantasi har hun været verden rundt. Spist på restauranter, badet sig i solens stråler og været forelsket i smukke, galante mænd fra eksotiske lande. I realiteten har hun aldrig været udenfor landets grænser, andet end et smut til Harzen engang tilbage i 1980 et eller andet, med nogle venner. Men hun har forestillet sig, at hun var hovedpersonen i en af de mange bøger hun læser, eller besøgt de steder hun læser om i aviserne.  

Når jeg ser damen hver morgen, er hun altid ulasteligt klædt. Hendes nøje udvalgte tøj, passer sammen ned til mindste detalje, og hun ligner altid en der har brugt timer foran spejlet. Jeg fortalte hende engang, at jeg synes, hun er så fint klædt på, at det er en fornøjelse at se hende hver morgen med hendes lille hund. Hun svarede, at hun hver aften ligger det tøj frem, hun mener vil gøre hende glad den næste morgen. Og man kan tydeligt se, at det GØR hende glad hver morgen. Hun minder mig om en rulle med de der kulørte serpentiner i forskellige farver, som spreder deres glæde og kulør, der hvor man puster dem ud.

Det fik mig til at tænke på, om det tøj jeg tager på hver morgen, er det tøj der gør mig glad..  Det troede jeg helt sikkert det var, men efter at have tænkt nærmere over det, fandt jeg ud af, at det var det faktisk ikke.
Ligesom så mange andre, har jeg skabet fyldt med tøj. Alt for meget tøj.
Tag endelig ikke fejl, jeg elsker mit tøj, og jeg synes jo, at hvert enkelt stykke tøj har sin egen lille personlighed. Men faktum er, at jeg ikke altid bruger det med rette, og jeg giver det ikke den kredit, det fortjener. Mit tøj skal da også have lov til at udnytte sit fulde potentiale, og gøre mig glad HVER dag!

Så efter at have betragtet damen i flere år, forbereder jeg min påklædning hver aften, og tænker over hvilket tøj og hvilken stil der skal gøre mig glad, når jeg slår øjnene op den næste dag. For kan man være en glædestrålende rulle serpentiner, selvom de fleste morgener ligner hinanden, vil jeg da også være det. 

Jeg beundrer virkelig denne dames positive tilgang til livet, drømme og hendes påklædning. Når jeg bliver gammel, vil jeg være ligesom hende. Hunden er måske erstattet af en røvfuld katte, men hey dem kan jeg vel også gå tur med - in my neighbourhood. 

Hvordan vælger du din påklædning om morgenen? Tænker og planlægger du din påklædning eller tager du det nærmeste og hurtigste tøj, du kan få fat i?