Den aften jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen.

Den aften jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen.

Da jeg skulle lancere min blog, kom jeg til at tænke på dengang, jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen. Det krævede en god portion mod fra min side, at starte med at blogge – det gør det stadig, og den portion mod har jeg bl.a. fået, fra den historie du skal læse her. Det var ikke særlig sjovt på aftenen, men siden hen har det lært mig meget og været anledning til mange grin. Ligesom det har været med til at give mig mod til at sætte mit fodaftryk mange andre steder.  

Ud at være lækker med de lækre
Selvom kalenderen skrev december, var det en lun aften. Luften emmede af et eller andet, jeg ikke kunne definere, og indeni havde jeg en følelse af både spænding og nervøsitet. Jeg var inviteret til et modeshow, og det glædede jeg mig rigtig meget til. Det der med at være inviteret til modeshow var ikke noget, jeg var vant til, så jeg nærrede også en vis stolthed. Nu var det mig der skulle ud at være lækker med de lækre, stå med en cocktail i hånden og det fedeste tøj på kroppen. Troede jeg.

For ikke at komme alene og for at have en at dele oplevelsen med, havde jeg allieret mig med en veninde, og sammen drog vi afsted mod det sted, der stod på invitationen.
På vej derud, kunne jeg lige nå at øve mit allerbedste, nu kan du ikke se jeg er usikker ad helvede til men derimod totalt cool med situationens smil. Det er vigtigt, at kunne smile selvsikkert mellem alle de toptrendy modefolk og indkøbere fra den store verden. Det var i hvert fald min overbevisning, og det var lige så vigtigt, som at man ikke har læbestift på tænderne eller noget tøj på der er sooooo last season..
Der er ingen tvivl om, at de andre passagerer i S-toget fik lejlighed til et stort smil over min mundgymnastik i ruden.

Fri bar - kan jeg få en Hof tak
Når der afholdes modeshow i København, er der mange forskellige locations(steder showet bliver afholdt), og stedet bliver tit valgt ud fra coolness faktor. Det var stedet hvor aftenens modeshow skulle foregå også, og det tog ubeskriveligt lang tid for jyden(mig) at finde det. Og det er bare ikke lange gå ture og panikkens sved, du har brug for sådan en aften.
På trods af stres og sved fandt vi frem til showet til tiden. Jeg skruede mit smil, som var alt andet end selvsikkert, på og vi gik ind i hallen.

Til sådanne arrangementer, er der som regel fri bar, og det var der også den aften.” Life saver” tænkte jeg. En genstand eller to vil nok tage toppen af min nervøsitet og gøre det lidt nemmere at netværke.
Jeg har altid foretrukket en helt almindelig kold Hof. Det kunne jeg ikke få, men det lykkedes mg at få en trendy øl, med en etiket hvor det eneste genkendelige ord var noget med beer. Min veninde tog sig et glas rødvin, og så var vi klar til, at forlade baren og træde ind i modeverdenen. Men mine armbevægelser bliver ikke mindre af at jeg er nervøs, og idet vi vendte os om, slog jeg rødvinsglasset ud af hånden på min veninde. Med et klir røg glasset ud over betongulvet i flere stykker, og rødvinen lå både på gulvet, fronten af baren og på mine sko. SÅDAN. Så var vi ligesom i gang, og der var ingen vej tilbage. Det første indtryk jeg gavmildt gav de andre, var mig på alle fire på et koldt betongulv, der prøvede at rede et glas der allerede lå i flere dele.  

Nå men jeg fik samlet de værste glasskår op, og vi kunne fortsætte vores færd ud i modeland.

Fodaftryk og modeshow
Jeg var faktisk ret heldig, og havde fået siddepladser tildelt. Dvs. jeg skulle ned mellem stolerækkerne, og finde de to stole hvor mit navn stod på. Der er ikke meget plads mellem de forskellige stolerækker, for alle vil jo gerne sidde tæt på catwalken og have mulighed for, at spotte alle designernes detaljer. Da jeg endelig fik øje på vores pladser, var jeg endt i en form for blindgyde. Midt imellem catwalken, stolerækker og en masse mennesker der skulle den modsatte vej end mig, stod jeg. Det lod ikke til, der var nogen, der var villige til, at flytte sig et skridt til side, så jeg lige kunne lirke mine rystende stænger forbi og krybe ned på min egen plads. Så jeg prøvede at tænke hurtigt og være ydmyg på samme tid. Jeg trådte et skridt op på den hvide catwalk, og gjorde plads til de andre. Men det måtte man åbenbart under ingen omstændigheder. Inden jeg nåede at sige: ”STILLETTER”, stod der to vagter. foran mig. Med meget opgivende og sure miner bad de mig højt og bestemt om at smutte ned. Jeg fik et pænt stort chok, og jeg røg ned på min plads og sank dybt ned i sædet, med en sådan fart, at selv Lucky Luke og hans skygge havde sagt ”what the fuck..?”.  Derfra kunne jeg så se, tre mand ligge på knæ, og prøve at fjerne mine sorte fodaftryk fra den snehvide filt der beklædte catwalken. Det lykkedes dem ikke rigtig, så da showet endelig gik i gang, efter noget der føltes som dage, kunne jeg se mine sorte fodaftryk skinne som en lille sol, lige der midt på catwalken.

Hvor meget for en ½ time?
Da showet var slut, besluttede jeg mig ret hurtigt for, at jeg nok hellere måtte smutte stille og roligt, og finde en bar, hvor jeg kunne skylle min pinlighed og min modeshow debut ned med en helt almindelig, kold Hof. Og muligvis få en smule opløftning.

Den hurtigste vej ud og væk gik gennem Skelbækgade op til Halmtorvet, og der møder man altså ret mange ”interessante” mennesker. Både de kvinder der er på arbejde og de mænd der kommer for at shoppe. Jeg var hverken på arbejde eller ude for at shoppe, men på jagt efter lidt opløftning i form af øl og fred.

Begivenhederne på min aften var ikke helt ovre endnu. For selvom jeg var den kvinde med mest tøj på i miles omkreds, opnåede jeg hele 3 tilbud på noget der ligner 300 meter, fra mænd der meget gerne ville købe en halvtimes hygge eller 2 for en god pris. Var det en kompliment eller afslutningen på en helt fucked up aften? Det spørgsmå blev ved med at trænge sig på i mit trætte hoved.
Jeg takkede ”nej” alle 3 gange, med et smil der for første gang den aften ikke var nervøst men ret stramt og meget bestemt! Og lige der midt på Skelbækgade fik jeg min opløftning. For imellem ludere og sextilbud fra klamme mænd, blegnede både fodaftryk og det smadrede rødvinsglas fuldstændigt.
Den kolde Hof fandt jeg ret hurtigt efter, og over en cigaret nød jeg den med et gigantisk velbehag.

Siden har jeg været til modeshows uden uheld, og jeg er gået gennem Skelbækgade uden sextilbud. Men hver gang kan jeg ikke lade være med, at tænke tilbage på den aften hvor jeg satte mit første fodaftryk i modeverdenen. Og jeg smiler hvergang, jeg tænker på det. 

Har du nogensinde gjort noget pinligt i en situation, hvor du skulle være helt cool? Og i så fald hvad? Del din historie i kommentarfeltet herunder.