Hvis Folketinget var sat sammen af farverige personligheder..

Hvis Folketinget var sat sammen af farverige personligheder..

Forleden kom alle de gode råd, jeg får om moderskab, til at minde mig om den valgkamp der har huseret alle steder siden d. 27. maj. Ja sgu da også før da, men for alvor de sidste 3 uger.

En masse mennesker siger en helt masse, som er ret vigtigt. Du lytter, reflekterer og føler efter hvad der virker rigtigt for dig. Og alligevel har du ikke en chance for at vide hvordan det bliver i morgen. 

Så lige nu har jeg bare brug for, at glæde mig over demokrati, moderskab og for at få et uafhængigt smil på læberne.
Derfor har jeg leget lidt med tanken om "Hvad nu hvis Folketinget bestod af nogle farverige kulturpersonligheder istedet for de klassiske jakkesæt"..
Her er min top ti over nogle af de danskere, der udelukkende med deres (farverige)stil og væremåde får et smil frem i mit indre og mit ydre.

Hvordan ville Folketinger se ud hvis:

1. Prins Henrik var Integrationsminister?
Der ville være foie gras og rødvin til alle indvandrere, og sprogskolen ville foregå i Randers Regnskov med et tilfældigt dyr på hovedet, mens man repeterer de danske gloser.  

2. Sussi (fra Sussi og Leo) var Erhvervs og vækstminister? 
Når man med hendes musiske talent kan have en karriere i musik/underholdningsbranchen, der kan forsørge en gennem 25 år, så må man have flair for at få noget til at vækste. Så ”Smoke on the water” og fuld gas fremad. Se det er vækst.

3. Githa Nørby var finansminister?
For at få penge ud af hende, skal du kunne citere en perfekt Hamlet.. Selv Mads Skjern måtte bøje sig for hende!

4. Kim Larsen var Kirkeminister?
Altervinen skiftes ud med Grøn Tuborg, oblat eller Prince light - you decide og alle salmer akkompagneres med guitarspil. Yeahh yeahh yeahh.

5. Anne Marie Helger var Fødevareminister?
Anders ”Anden” Matthesen nævner altid AMH med en hat af frugter, så det må helt sikkert være kravet til befolkningen, at alle, både kvinder og mænd, skal eje og bruge sådan en..

6. Jakob Haugaard var Sundheds- og forebyggelsesminister?
Squash, snaps og medvind til folket og en tur på Langelandsfestivalen hvert år - se det er livskvalitet.

7. Jytte Abildstrøm var Undervisningsminister?
Alle klassetrin starter hver morgen med at spille på bjælder og sav mens Jytte spiller violin på storskærm.

8. Stig fra D-A-D var Kulturminister?
Sex, drugs and Rock 'n' Roll. Mere bas I Den Kongelige orkestergrav og gratis øl after dark på alle festivaler, i teatret og til samtlige sportsarrangementer.

9. Jim Lyngvild var Justitsminister?
Så vil der være gay parade, straight parade, etnisk parade hver anden måned, hvor alle er velkomne, så længe de opfører sig ordentligt!

10. Linse Kessler var Forsvarsminister?
Hun vil til hver en tid forsvare Danmark med en verbal overhaling og i særlige tilfælde en knytnæve på bedste brygge manér.

Vores kære Dronning Margrethe ville sidde på toppen som Statsminister, og følgende ville blive indført:
Taffel og lancier hver lørdag på alle landets offentlige pladser, (grav)hundeloven revideres, tandlæge skal betales over skatten og rygning tillades i udvalgte gemakker landet over.

Og sidst men ikke mindst, ville de alle sidde sammen rundt om bordet i Stilministeriet.

Du er selv velkommen til at finde på flere og smide dem i kommentarfeltet herunder. :-)

Rigtig od valgdag. :-D

Min nye stil: Den tykke mave og de hængende bryster gav mig en følelse af lykke.

Min nye stil: Den tykke mave og de hængende bryster gav mig en følelse af lykke.

Det er vel egentlig noget, jeg har drømt om længe. Ikke fordi jeg aldrig har prøvet det før, men ikke på min helt egen måde.
Det er ingen hemmelighed, at der er sket noget inden i mig, i min transformation til snart at blive mor. Det kan vel ikke undgås. Og jeg må da også sige, at jeg nyder de ændringer jeg har gennemgået i mit indre. Men mit ydre har jo også gennemgået en transformation, og eftersom jeg har haft nogle komplikationer i min graviditet, der har gjort jeg har skullet passe ekstra godt på mig selv og min søn, har min krops transformation været ret meget ude af mine hænder. Eller måske ikke helt, for mine hænder har ikke haft noget problem med at sende vaffelis og matadormix lige ind i min mund.. Men alligevel.

I sidste uge tog jeg en beslutning om, at jeg ville have taget nogle billeder af min fine, tykke mave. Jeg var ikke i tvivl om, at det var Rune Höök Von (fucking) Bushmann(jeg elsker bare det efternavn;-)) i Studie23 der skulle tage mine billeder. Rune er den mest crazy, kreative, dygtige fotograf jeg kender til. Der er altid plads til humor, hvilket jeg synes er en vigtig ingrediens i mange af livets aspekter. Det gør sgu bare det hele lidt sjovere. Og så har han øje for, at skabe den stemning jeg gerne ville have på mine billeder.

Lige da jeg havde taget beslutningen om at få taget billederne, begyndte jeg at tænke, om det nu var en god idé? Havde min matadormix fanatisme gjort min krop umulig at forevige på en nogenlunde smuk måde? Jeg ved godt, at alle gravide er smukke og har den der glød man kun kan opnå, når man er med rogn. Men når man føler sig som hvalen Hvalborg efter en stor portion skidtfisk og det meste af ens tøj måske først kan bruges, når det bliver in igen om små 15-20 år, så er det ikke altid man lige synes man er super åben for at blive portrætteret med mere eller mindre tøj på..

Nå men det var jo noget jeg havde drømt om længe, og hvem ved, måske er det den eneste gang i mit liv, jeg bærer rundt på sådan en mave. Og så var det mit projekt. Ikke til en reklame eller kampagne, hvor andre skulle bestemme hvordan mit hår skulle sidde eller hvilket tøj jeg skulle have på. Det var mit tøj, min mave og min stil. For selvom jeg skal være mor og har gennemgået en proces, så er jeg stadig MIG og det er vigtigt.     

Studie23 har til huse i en garage på en hyggelig villavej i Valby. Det i sig selv tiltaler mig meget, for det er ikke en hvilken som helst garage. Det er garagen! Man mærker med det samme en varm og god stemning, jeg følte mig hjemme.

Vi havde en super fed energi i studiet, og jeg fik lov til at lege. De ting jeg gerne ville prøve af, dem prøvede vi af. Den energi der opstod i løbet af shootet, fik vi kanaliseret ud i gode billeder og sjove idéer. Og hele vejen igennem, var Rune stemmen der fik mig til at slappe af og nyde at blive fotograferet. Det blev en form for makkeskab i fotograferingens og poseringens kunst. Rune står for mig, som fotografiens svar på Kim Larsens makker udi poesien, Mogens Mogensen.

Efter endt fotosession, havde jeg en følelse af, at den krop jeg i mange måneder føler har været ude af mine hænder pludselig var tilbage i min kontrol. For på trods af de ændringer den tydeligt har gennemgået, kunne jeg se det smukke i både min mave, bryster med et ret anderledes tyngdepunkt og alt det andet. Det liv jeg bærer på, har gjort mig til en kvinde. Og den kvinde kan jeg faktisk rigtig godt lide.
Der er ingen tvivl om, at jeg skal ud og have endnu mere sjov, poesi og MIG i Studie23, når jeg har født. Og det skal min søn også.

Hvis du ønsker, at have en session med crazy, kreative Rune og hans kamera, kan du læse og booke tid her.
Du er også mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp og inspiration til styling og make-up. Og du behøver absolut ikke være gravid for at få taget billeder, men kan få lavet lige præcis det DU ønsker.

Hvad er det sjoveste, skøreste mest crazy billede du har fået taget af dig selv? Og hvad gav det dig?  

Man møder da ikke op i hættetrøje hos Mærsk!

Man møder da ikke op i hættetrøje hos Mærsk!

Tankerne fløj gennem mit hoved, for jeg var virkelig i tvivl. ”Skal jeg gøre som jeg har lyst til, og vise hvem jeg er? Eller skal jeg gøre som man forventer af mig, og være det de synes jeg skal være”? Og hvad er det?

Efter at have tørret sveden af panden for noget der lignede tyvende gang, og et par dybe vejrtrækninger, tog jeg i håndtaget. Døren gled op, og nu var der ingen vej tilbage. Det var en varm dag i juni måned, og jeg skulle til jobsamtale. Det var et job jeg virkelig gerne ville have, så derfor havde jeg gjort mig ekstra mange tanker om, hvordan jeg skulle sælge mig selv bedst.

Et af de store dilemmaer jeg havde haft, var hvilken påklædning der passede sig bedst til lejligheden. Jeg havde valgt at gå med min første tanke, og klædt mig på som jeg havde lyst til at se ud til den samtale. Var det et rigtigt valg, og kan man overhovedet tillade sig, bare at klæde sig på som man har lyst til, når man skal til jobsamtale?

Min første indskydelse er ”Ja” og ”Nej”.

For at slå én ting fast, mener jeg, at man skal klæde sig på, så man føler sig godt tilpas. Så her kommer der ret meget "lyst" ind over. Man skal Ikke være noget man ikke er, for så kommer man ret hurtigt til at virke utroværdig. Men man skal heller ikke møde op til en jobsamtale uden at have tænkt sig om. Der er flere faktorer der spiller ind.
- Hvilken type job søger du?
- Hvem er du som person?
- Hvordan har du tænkt dig, at sælge dig selv?

Søger du job som pædagog i en vuggestue, er det nok ikke det mest optimale, at møde op i lak stilletter og Hugo Boss jakkesæt. Medmindre det virkelig underbygger din salgstale. Umiddelbart er det måske heller ikke de mest beskidte kondisko og en hullet tanktop der er det rigtige sæt tøj. Det kunne man godt tro, hvis man f.eks. er en aktiv sjæl med masser af kreative gør-det-selv idéer til legepladsen. Det er absolut heller ikke helt forkert, at vise det i sin påklædning. Men med lidt omtanke og ingen huller eller mudrede sko, kan man sagtens underbygge både sig selv og en god stil til jobsamtalen.

Jeg har gennem årene lært, at personlighed, jobtype og salgstale spiller rigtig godt sammen med valg af påklædning, når man skal til jobsamtale.  

Forleden hørte jeg en virkelig cool historie om påklædning og jobsamtale. Det var den her mand, der skulle til jobsamtale hos Mærsk. Hvis man kender lidt til Mærsk og deres dresscode, ved man, det er noget de går rigtig meget op i. Det forlyder, at man ikke arbejder på Esplanaden, uden at gå i jakkesæt og slips HVER dag. Og her menes ikke et trist jakkesæt fra mr. Jardex, men god kvalitet, der komplimenterer personen i det.
Nå men den her fyr skulle til jobsamtale, og havde ved første øjekast ikke lavet sin research ordenligt. Han dukkede nemlig op i en sort hættetrøje og et par jeans. Jeg har hørt, at man faktisk kan blive afvist i sådan en påklædning, men manden slap af en eller anden grund igennem receptionen. De var ret målløse til samtalen, og meget af tiden blev brugt på, hvordan dælen han kunne finde på, at møde op i det tøj. Men manden var cool, og han havde afstemt sin påklædning med sin salgstale. Derfor underbyggede de to ting fuldstændig hinanden. Udover at sælge sig selv damn good, kunne han sit shit til fingerspidserne, og han endte faktisk med at få jobbet. Det er så vidt vides kun sket den ene gang.

Nu kan det være du tænker: ”Jamen så kan man sagtens komme som man har lyst til en jobsamtale”. Ja det kan man, men for også at få jobbet, er det altså smartest, at kunne underbygge sin person og evner på en helt igennem saglig og dygtig måde. Det kræver, i min optik, virkelig nosser og dygtighed at gøre som manden hos Mærsk.

Inden min egen jobsamtale dengang i juni, rettede jeg på mine seler en sidste gang og løftede hovedet inden jeg præsenterede mig selv i receptionen. Jeg fik ikke jobbet, men jeg fik stor ros for mit valg af påklædning til samtalen. Det var bemærkelsesværdigt på den gode måde. 

Hele oplevelsen lærte mig meget. Den lærte mig bl.a., at det virkelig kan betale sig, at tænke over jobtype, påklædning, slagstale og egne evner inden en jobsamtale.

Hvordan klæder du dig, når du skal til jobsamtale? Synes du påklædning og salgstale hænger sammen?
Det er lige dernede i kommentarfeltet, du kan smide en kommentar. ;-)   

Speak out Pernille Samsø

Speak out Pernille Samsø

Hvad er stil for dig? Det er et spørgsmål jeg tit er blevet stillet, og som jeg mener mange burde stille sig selv.

Vi bliver konstant bombaderet med modefænomener, trends og holdninger til hvordan vi skal klæde os. Ligesom vi bliver fortalt hvordan vi skal leve vores liv, forme vores kroppe og indrette vores boliger. Men stopper vi egentlig nogensinde op, og spørger os selv, hvad er MIN stil?
På den ene side er det nemt, at følge alle de mange kloge råd vi får dagligt via nyhedsmedier, kulørte blade, Facebook og Instagram, og på den anden side er det svært, at leve op til alle de krav vi ofte føler det stiller til vores liv og dagligdag.

Det kan også være svært, at finde sin helt egen stil, uden at lade sig påvirke af: ”Du skal” og ”Du burde..”

For mig er personlig stil vigtig. Ikke den stil de andre har, eller den stil medierne, både de sociale, de trykte og tv medierne, dikterer.

I mange år var jeg slave af alle de inputs jeg fik, og jeg følte ikke jeg var god nok, hvis jeg ikke havde, mente og gjorde. Det betød, at jeg hele tiden levede mit liv halvt. Hele tiden følte mig bagefter og gjorde ting jeg egentlig inderst inde ikke syntes om.
Efter følelsen af helt at have mistet mig selv og en ret tung depression, begyndte jeg at dyrke min egen stil endnu mere og tage udgangspunkt i mig selv og min stil. Jeg mener ikke livet skal leves efter en bestemt opskrift eller på en bestemt måde. Hvad andre gør, er op til dem, og hvad jeg gør, er op til mig.

Noget af det jeg tænkte over og arbejdede med i mit depressionsforløb var min personlige stil. Nu tænker du måske ”Jamen Pernille tøj og stil er da en sekundær og overfladisk ting”. Det mener jeg faktisk ikke det er, og jo mere jeg er begyndt at hvile i min stil, jo stærkere kan jeg være på andre punkter. Især når jeg føler mig rigtig svag.
I min verden er det overfladisk blot at lade sig diktere af alle de andre derude, og at være noget man burde være, i stedet for at være noget man er.
Når jeg har defineret min stil, har jeg fundet en indre glæde og styrke, som har fået mig til at turde. Turde være mig på godt og ondt. Jeg ved godt, jeg altid har haft en hvis interesse for tøj og stil, men efter at have haft flere hundrede kunder til personlig styling ved jeg, at det faktisk betyder rigtig meget for langt de fleste mennesker, at være velklædt og føle sig godt tilpas.

Det ville være helt perfekt, hvis man hele tiden bare kunne have det fantastisk. Men det kan man ikke, og hey ville perfekt og fantastisk hele tiden ikke også være lidt for ”The American Dream” psyko agtigt og kedeligt? Det er jo i modgang man lærer sig selv og sine nærmeste at kende sådan helt ind i kernen.  

Da jeg var barn, sagde de gamle damer altid(de var nok kun midt i 30’erne, min i barneøjne enormt gamle..) ”Klæder skaber folk”. Det er på sin vis også rigtigt, men ville det ikke være federe, hvis du med dine klæder skaber DIG?
Når man bevæger sig ud i samfundet, mener jeg, man har en form for pligt til at være velklædt, ren og pæn. En smule omtankes for sin fremtoning synes jeg godt man kan have. Og når man nu alligevel skal bruge kræfter på at være ren og pæn, kan man da ligeså godt gå de sidste skridt, og gøre lidt ved sin stil.
Som jeg har nævnt i tidligere blogindlæg, er det ikke nødvendigvis nemt, at skabe sin helt egen stil og hvile i den, men hvis man er villig til at gøre en indsats, kan man opnå noget helt specielt, nemlig sig selv!

Du kan sagtens lade sig inspirere af andre, moden, tv eller grøntafdelingen i Føtex. Det mener jeg faktisk, du SKAL! Ligesom du skal lade dig inspirere på alle mulige andre punkter i livet. Så længe inspirationen giver mening for dig, og du får den der gode følelse der gør dig spændt, glad, skør eller fjollet indeni.

Hver fugl synger som bekendt med sit næb, sådan er det vel også med stil. Så nej, jeg skal ikke bestemme eller bedømme hvad der er den rigtige og den forkerte stil, men jeg ved hvordan man finder frem til den stil der er ens helt egen. Og det er det der er vigtigt.

Så stil dig selv spørgsmålet ”Hvad er MIN stil, lad dig inspirere og slå dig løs. Speak out – show the real you!  

Hvad betyder personlig stil for dig og hvordan definerer du personlig stil? Jeg vil glæde mig til, at læse din kommentar. :-) 


Høje hæle, dresscode og upraktisk tankegang.

Høje hæle, dresscode og upraktisk tankegang.

Det sagde ”wuschh”, og så lå jeg der. Midt på gaden, med en halv liter fadøl udover mig. Det splitsekund jeg havde til at finde ud af, om jeg skulle grine eller græde føltes som minutter. Jeg nåede bl.a. at overveje, om jeg måske bare skulle rejse mig, og løbe alt hvad jeg havde lært.

Mit stunt skete, da jeg var på den første date med min kæreste. Det var en date med en mand, jeg virkelig gerne ville imponere. Både med min super sjove personlighed og mine feminine skills.
Da han rakte hånden ned mod mig for at hjælpe mig op, besluttede jeg mig for, at jeg ikke kunne nå at stikke af. Så jeg stak i stedet i et grin af dimensioner. Det var han allerede godt i gang med, og hulkende af grin prøvede vi sammen at få mig op. På trods af et fint samarbejde, lykkedes det ikke særlig godt, og inden jeg havde fået fodfæste, lå jeg der en gang til. Denne gang med hans fadøl udover mig.

Det var måske ikke så smart, at tage tårnhøje hæle på i snevejr. Men hey, jeg ville jo gerne se lækker ud, og derfor skulle jeg da selvfølgelig have høje hæle på.
Stinkende af øl og våd af sne, kom jeg endelig på benene. Der havde jeg helt opgivet at løbe nogle steder. For hvis jeg ikke engang kunne holde balancen gående, var det projekt vist dømt til at mislykkedes.

Men hvorfor var det en selvfølge for mig, at jeg skulle have høje hæle på på min date på trods af sne og is? Hvad er det der gør, at kvinder ofte vælger høje hæle, selvom det ikke er særlig praktisk?

I nogle sammenhænge er det vel dresscode, mens det i andre er forfængelighed. Det var det i hvert fald for mig den aften. Forfængelighed er i mine øjne ikke negativt, bare ikke altid lige praktisk eller gennemtænkt.

Lige nu er der filmfestival i Cannes, og filmstjernerne pryder den Sydfranske by med deres perfekte looks og stilikoniske påklædning. Men i år er det ikke kun film og glamour der bliver omtalt fra festivalen. For sko har været det helt store samtaleemne. Eller rettere høje hæle.
En dansk filminstruktør blev afvist på den røde løber, fordi hun pga. en amputeret tå ikke havde høje hæle på. Efter fire afvisninger, lykkedes det heldigvis instruktøren med de flade sko at slippe igennem til den præmiere, hun selv havde betalt for at komme ind til. 

Men er det egentlig i orden, at diktere kvinders fodtøj i en sådan grad, at det udelukker nogle fra at deltage i bestemte arrangementer? Eller at vi skal gå i smerte en hel aften for at se godt ud?

Som jeg skriver længere oppe, har jeg selv været dikteret af forfængelighedens forførende idéer om kvinders påklædning. Og jeg mener også, at langt hen ad vejen, er en hæl i en eller anden afskygning det flotteste. Men sgu da ikke for en hver pris! Og slet ikke hvis det er for svært for kvinden at gå i. Hverken af helbredsmæssige årsager eller fordi man bare ikke kan finde ud af det Er det fordi, man ikke kan finde ud af det, kan jeg dog anbefale at man øver sig. For så udvider man sine muligheder for at lege med sin skostil med rigtig mange procent.

Når jeg har talt med ældre kvinder, og spurgt ind til deres forhold til sko, har udmeldingen faktisk altid været klar. ”Dine fødder skal bære dig hele livet igennem, så du skal passe på dem”. Ikke gå i meter høje hæle eller tvinge dine fødder, på bedste askepot manér, ned i et par meget smalle og måske lidt for små sko. Det har jeg med alderen taget til mig, og for søren hvor har de ret. Det hele bliver meget sjovere, hvis man kan gå i sine sko, og føler sig godt tilpas. (Selvom mit fald også var ret sjovt..).
Det hjælper så også lidt på det hele, at man nu kan få lækre sko i alle afskygninger. Det kan tage tid at finde det helt rigtige fodtøj, der komplimenterer ens egen stil og samtidig er behagelige at gå i, men der er masser af muligheder derude, og dem synes jeg , helt sikkert vi kvinder skal udnytte. Er der dresscode til en fest, synes jeg også man skal overholde den. Men ikke med  sine fødders helbred som indsats.  

Min kæreste er far til mit kommende barn, så på trods af det faktum, at jeg faldt to gange mere den aften, har mine høje hæle og til tider upraktiske tankegang ikke skræmt ham væk. Han hjælper mig stadig op, når jeg falder i mine høje hæle. <3 ;-D

Hvad er dit forhold til sko og høje hæle? Går du i høje hæle? Hvor høje og hvor ofte? - Når du har lyst, aldrig eller når dresscoden dikterer det?
Kommentér løs herunder.

In my neighbourhood.

In my neighbourhood

Der hvor jeg bor, in my neighbourhood, bor en ældre dame. Dem bor der mange af, men hende her skiller sig ud. Hver morgen går damen en tur med sin lille hund. Der er ingen tvivl om, det er den samme tur, hun går hver eneste morgen på nøjagtig samme tidspunkt. Når hunden er luftet, spiser damen sin morgenmad. Den samme morgenmad hver dag. Og drikker sin morgen bitter. Hun har den samme rutine hver dag, alle dage, året rundt.

Under sin morgenrutine tænker damen på, hvad dagen mon skal bringe? Der er stort set aldrig lagt planer for nogle større aktiviteter, og det er derfor op til damen selv, at bestemme hvad der skal ske.
Det kan for nogen virke trist, at dagen ikke er fyldt med aktiviteter, og mennesker der lige smutter forbi og siger ”hej”. Men det er det ikke for denne dame, for som hun siger, ”jeg har min frihed og min fantasi til at gøre, lige hvad jeg har lyst til”.

I sin fantasi har hun været verden rundt. Spist på restauranter, badet sig i solens stråler og været forelsket i smukke, galante mænd fra eksotiske lande. I realiteten har hun aldrig været udenfor landets grænser, andet end et smut til Harzen engang tilbage i 1980 et eller andet, med nogle venner. Men hun har forestillet sig, at hun var hovedpersonen i en af de mange bøger hun læser, eller besøgt de steder hun læser om i aviserne.  

Når jeg ser damen hver morgen, er hun altid ulasteligt klædt. Hendes nøje udvalgte tøj, passer sammen ned til mindste detalje, og hun ligner altid en der har brugt timer foran spejlet. Jeg fortalte hende engang, at jeg synes, hun er så fint klædt på, at det er en fornøjelse at se hende hver morgen med hendes lille hund. Hun svarede, at hun hver aften ligger det tøj frem, hun mener vil gøre hende glad den næste morgen. Og man kan tydeligt se, at det GØR hende glad hver morgen. Hun minder mig om en rulle med de der kulørte serpentiner i forskellige farver, som spreder deres glæde og kulør, der hvor man puster dem ud.

Det fik mig til at tænke på, om det tøj jeg tager på hver morgen, er det tøj der gør mig glad..  Det troede jeg helt sikkert det var, men efter at have tænkt nærmere over det, fandt jeg ud af, at det var det faktisk ikke.
Ligesom så mange andre, har jeg skabet fyldt med tøj. Alt for meget tøj.
Tag endelig ikke fejl, jeg elsker mit tøj, og jeg synes jo, at hvert enkelt stykke tøj har sin egen lille personlighed. Men faktum er, at jeg ikke altid bruger det med rette, og jeg giver det ikke den kredit, det fortjener. Mit tøj skal da også have lov til at udnytte sit fulde potentiale, og gøre mig glad HVER dag!

Så efter at have betragtet damen i flere år, forbereder jeg min påklædning hver aften, og tænker over hvilket tøj og hvilken stil der skal gøre mig glad, når jeg slår øjnene op den næste dag. For kan man være en glædestrålende rulle serpentiner, selvom de fleste morgener ligner hinanden, vil jeg da også være det. 

Jeg beundrer virkelig denne dames positive tilgang til livet, drømme og hendes påklædning. Når jeg bliver gammel, vil jeg være ligesom hende. Hunden er måske erstattet af en røvfuld katte, men hey dem kan jeg vel også gå tur med - in my neighbourhood. 

Hvordan vælger du din påklædning om morgenen? Tænker og planlægger du din påklædning eller tager du det nærmeste og hurtigste tøj, du kan få fat i?

Linse Kessler tør – tør du?

Linse Kessler tør – tør du?

Farver er sådan en dejlig ting. Det synes jeg i hvert fald.
I går sad jeg og så en genudsendelse af Familien fra Bryggen. Geggo(datteren i den kulørte familie), tog Linse med på tøjshopping, da hun mente Linse trængte til noget klasse i sin påklædning. Linse selv var af en lidt anden opfattelse, og måtte skuffet konstatere, da de entrerede tøjbutikken, at det hele jo var sort og beige.

Man kan mene mange ting om Linses person og stil, men en ting er sikkert, hun tør og hun gør. Og sådanne mennesker er dem der inspirerer mig allermest. Lige her i denne forbindelse mener jeg, hun tør bruge farver, og det gør hun.

Nå men Geggo gik i gang, med at bladre de bugnende tøjstativer igennem, for at skabe et klassisk look til sin mor. Spændt sad jeg, og tænkte, ”Det er sgu interessant”. ”Hvordan mon hun tager sig ud, som klassisk forretningskvinde og ikke kun Farvelade Dronning af Bryggen”. Det skal siges til Geggos forsvar, at det faktisk lykkedes hende at finde en lille smule tøj med farve, selvom karrygul ikke ligefrem faldt i hendes mors smag. Det udfald man fik lov at se i tv var faktisk rigtig fint, og hun kan jo så absolut bære et klassisk og mere feminint look den kære Linse.

Selvom resultatet af make-overen var fint, sad jeg tilbage, og manglede noget. FARVER. Hvorfor er vi så bange for at bruge og kombinere farver? Altså flere farver end én!

Nogle kloge mennesker mener, at det er fordi, vores klima er som det er. Når solen skinner, får vi mere lyst til at bruge farver, end når det er gråt og trist. Den er jeg helt med på, for jeg føler da også, at der går forår i drengen, når solen og foråret pibler frem. Men burde det egentlig ikke være netop, når det er vådt og gråt, vi pepper det hele lidt op med farver?

Dengang jeg interviewede Asger Aamund om kvinders påklædning i top jobs, var vi også inde på brugen af farver. Han konstaterede ret tørt, at kvinder i de sydlige lande jo bare havde den der gnist og det mod der gjorde, at de turde klæde sig i farver, der fik enhver mand med respekt for sig selv til at vende sig om. Ja de har klimaet med sig, hvis vi skal følge de kloge menneskers tese, men er det virkelig vejrguderne, der skal bestemme vores påklædning?

Nu vil du måske sidde og tænke, "ja ja Pernille det er også fint nok du siger farver, men det er lidt svært, når der ikke er mange farver i butikkerne derude". Jeg vedkender, at det af og til kan være svært at finde farver. Butikkerne køber jo det tøj ind, de mener, de kan sælge, og så længe vi hellere vil være sorte, hvide, grå og beige små slaver af vejrguderne, er det også det udvalg vi får. Derfor kan det kræve lidt ekstra arbejde, at finde farver. Eller en tur i de dejlige genbrugsbutikker. ;-)

Nu er det forår – snart sommer, så motivationen for at bruge farver, burde være på sit højeste her i lille Dannevang. Derfor har jeg fundet lidt til inspiration, og så kan du jo overveje, om farverne ikke skal have lov til, at følge med i din garderobe til efteråret og til vinter.  Tør du? Jeg er helt sikker på, at Linse Kessler tør!            

Bruger du farver i din påklædning? Hvis "ja" hvordan? Hvis "nej" hvorfor ikke? Det er lige her nedenunder, du kan kommentere. ;-) 

Den aften jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen.

Den aften jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen.

Da jeg skulle lancere min blog, kom jeg til at tænke på dengang, jeg satte mit første fodaftryk i modebranchen. Det krævede en god portion mod fra min side, at starte med at blogge – det gør det stadig, og den portion mod har jeg bl.a. fået, fra den historie du skal læse her. Det var ikke særlig sjovt på aftenen, men siden hen har det lært mig meget og været anledning til mange grin. Ligesom det har været med til at give mig mod til at sætte mit fodaftryk mange andre steder.  

Ud at være lækker med de lækre
Selvom kalenderen skrev december, var det en lun aften. Luften emmede af et eller andet, jeg ikke kunne definere, og indeni havde jeg en følelse af både spænding og nervøsitet. Jeg var inviteret til et modeshow, og det glædede jeg mig rigtig meget til. Det der med at være inviteret til modeshow var ikke noget, jeg var vant til, så jeg nærrede også en vis stolthed. Nu var det mig der skulle ud at være lækker med de lækre, stå med en cocktail i hånden og det fedeste tøj på kroppen. Troede jeg.

For ikke at komme alene og for at have en at dele oplevelsen med, havde jeg allieret mig med en veninde, og sammen drog vi afsted mod det sted, der stod på invitationen.
På vej derud, kunne jeg lige nå at øve mit allerbedste, nu kan du ikke se jeg er usikker ad helvede til men derimod totalt cool med situationens smil. Det er vigtigt, at kunne smile selvsikkert mellem alle de toptrendy modefolk og indkøbere fra den store verden. Det var i hvert fald min overbevisning, og det var lige så vigtigt, som at man ikke har læbestift på tænderne eller noget tøj på der er sooooo last season..
Der er ingen tvivl om, at de andre passagerer i S-toget fik lejlighed til et stort smil over min mundgymnastik i ruden.

Fri bar - kan jeg få en Hof tak
Når der afholdes modeshow i København, er der mange forskellige locations(steder showet bliver afholdt), og stedet bliver tit valgt ud fra coolness faktor. Det var stedet hvor aftenens modeshow skulle foregå også, og det tog ubeskriveligt lang tid for jyden(mig) at finde det. Og det er bare ikke lange gå ture og panikkens sved, du har brug for sådan en aften.
På trods af stres og sved fandt vi frem til showet til tiden. Jeg skruede mit smil, som var alt andet end selvsikkert, på og vi gik ind i hallen.

Til sådanne arrangementer, er der som regel fri bar, og det var der også den aften.” Life saver” tænkte jeg. En genstand eller to vil nok tage toppen af min nervøsitet og gøre det lidt nemmere at netværke.
Jeg har altid foretrukket en helt almindelig kold Hof. Det kunne jeg ikke få, men det lykkedes mg at få en trendy øl, med en etiket hvor det eneste genkendelige ord var noget med beer. Min veninde tog sig et glas rødvin, og så var vi klar til, at forlade baren og træde ind i modeverdenen. Men mine armbevægelser bliver ikke mindre af at jeg er nervøs, og idet vi vendte os om, slog jeg rødvinsglasset ud af hånden på min veninde. Med et klir røg glasset ud over betongulvet i flere stykker, og rødvinen lå både på gulvet, fronten af baren og på mine sko. SÅDAN. Så var vi ligesom i gang, og der var ingen vej tilbage. Det første indtryk jeg gavmildt gav de andre, var mig på alle fire på et koldt betongulv, der prøvede at rede et glas der allerede lå i flere dele.  

Nå men jeg fik samlet de værste glasskår op, og vi kunne fortsætte vores færd ud i modeland.

Fodaftryk og modeshow
Jeg var faktisk ret heldig, og havde fået siddepladser tildelt. Dvs. jeg skulle ned mellem stolerækkerne, og finde de to stole hvor mit navn stod på. Der er ikke meget plads mellem de forskellige stolerækker, for alle vil jo gerne sidde tæt på catwalken og have mulighed for, at spotte alle designernes detaljer. Da jeg endelig fik øje på vores pladser, var jeg endt i en form for blindgyde. Midt imellem catwalken, stolerækker og en masse mennesker der skulle den modsatte vej end mig, stod jeg. Det lod ikke til, der var nogen, der var villige til, at flytte sig et skridt til side, så jeg lige kunne lirke mine rystende stænger forbi og krybe ned på min egen plads. Så jeg prøvede at tænke hurtigt og være ydmyg på samme tid. Jeg trådte et skridt op på den hvide catwalk, og gjorde plads til de andre. Men det måtte man åbenbart under ingen omstændigheder. Inden jeg nåede at sige: ”STILLETTER”, stod der to vagter. foran mig. Med meget opgivende og sure miner bad de mig højt og bestemt om at smutte ned. Jeg fik et pænt stort chok, og jeg røg ned på min plads og sank dybt ned i sædet, med en sådan fart, at selv Lucky Luke og hans skygge havde sagt ”what the fuck..?”.  Derfra kunne jeg så se, tre mand ligge på knæ, og prøve at fjerne mine sorte fodaftryk fra den snehvide filt der beklædte catwalken. Det lykkedes dem ikke rigtig, så da showet endelig gik i gang, efter noget der føltes som dage, kunne jeg se mine sorte fodaftryk skinne som en lille sol, lige der midt på catwalken.

Hvor meget for en ½ time?
Da showet var slut, besluttede jeg mig ret hurtigt for, at jeg nok hellere måtte smutte stille og roligt, og finde en bar, hvor jeg kunne skylle min pinlighed og min modeshow debut ned med en helt almindelig, kold Hof. Og muligvis få en smule opløftning.

Den hurtigste vej ud og væk gik gennem Skelbækgade op til Halmtorvet, og der møder man altså ret mange ”interessante” mennesker. Både de kvinder der er på arbejde og de mænd der kommer for at shoppe. Jeg var hverken på arbejde eller ude for at shoppe, men på jagt efter lidt opløftning i form af øl og fred.

Begivenhederne på min aften var ikke helt ovre endnu. For selvom jeg var den kvinde med mest tøj på i miles omkreds, opnåede jeg hele 3 tilbud på noget der ligner 300 meter, fra mænd der meget gerne ville købe en halvtimes hygge eller 2 for en god pris. Var det en kompliment eller afslutningen på en helt fucked up aften? Det spørgsmå blev ved med at trænge sig på i mit trætte hoved.
Jeg takkede ”nej” alle 3 gange, med et smil der for første gang den aften ikke var nervøst men ret stramt og meget bestemt! Og lige der midt på Skelbækgade fik jeg min opløftning. For imellem ludere og sextilbud fra klamme mænd, blegnede både fodaftryk og det smadrede rødvinsglas fuldstændigt.
Den kolde Hof fandt jeg ret hurtigt efter, og over en cigaret nød jeg den med et gigantisk velbehag.

Siden har jeg været til modeshows uden uheld, og jeg er gået gennem Skelbækgade uden sextilbud. Men hver gang kan jeg ikke lade være med, at tænke tilbage på den aften hvor jeg satte mit første fodaftryk i modeverdenen. Og jeg smiler hvergang, jeg tænker på det. 

Har du nogensinde gjort noget pinligt i en situation, hvor du skulle være helt cool? Og i så fald hvad? Del din historie i kommentarfeltet herunder.

Smid tøjet for andre og få en møg fed personlig stil.

Smid tøjet for andre og få en møg fed personlig stil.

I morgen aften afholder TV2 deres store galla show ”Smid tøjet Danmark”. Hele ugen har kendte via Go' morgen Danmark doneret deres brugte tøj, til den store genbrugs popup shop der er på Københavns Hovedbanegård i dag. Vi ”almindelige” mennesker har også haft en anledning til at få ryddet op i klædeskabet, og donere vores tøj til samme formål.
Kampagnen og Showet i aften er sat i værk, for at sætte fokus på Dansk Røde Kors’ arbejde ude i den store verden og i deres genbrugsbutikker rundt i landet.

Genbrug er genialt hvis du spørger mig.
Det siges, at mange af de små butikker ”dufter” som et gammelt hessian beklædt teenageværelse fra 70’erne, når du træder ind ad døren. Det har ofte gjort, at mange hurtigt er vendt om igen. Jeg plejer at sige til mig selv, at det jo faktisk bare er duften af menneske. Måske mange forskellige mennesker på et sted. Men i den duft blandt stormønstrede kjoler og skjorter fra fordums tid, gemmer der sig altså rigtig mange små skatte. Og by the way, så vender man sig faktisk hurtigt til ”duften”.

I min tid som personlig shopper har jeg tit hørt, at det folk efterlyser er en butik med et meget bredt udvalg og flere forskellige stilarter. Det må man sige genbrugsbutikker har, og med en god portion tålmodighed, ligger der rigtig mange gode køb derude og venter.

Noget andet jeg ofte har hørt er, at det er svært at finde de gode, lækre og fede ting. Folk føler ofte, at de kun kan finde ubrugeligt (ja undskyld mit franske) lort i genbrugsbutikker, som ikke gør sig fortjent til ret meget andet end kitschede udklædningsfester. Det formål er de også gode til, men genbrug kan så meget mere end det. Jeg har gjort nogle af mine bedste fund i genbrugsbutikker.

Billede 1. Hat og solbriller er genbrug Billede 2. Kjolen er genbrug

Billede 1. Hat og solbriller er genbrug
Billede 2. Kjolen er genbrug

Jeg har sagt det før, og jeg kommer til at sige det ekstremt mange gange endnu.. God, personlig stil skal der arbejdes for. Man kan hele tiden arbejde med sin stil. Jo mere man gør det, jo nærmere kommer man sig selv, finder modet og tør lege med de mange muligheder. Og så er det faktisk vildt sjovt!  

Her er 3 af mine tips til, hvordan du griber genbrugsbutikkerne an.

1. Hav god tid. Du skal have tid til at bladre de mange stativer og hylder igennem. Måske flere gange.

2. Gør dig nogle tanker inden du tager afsted. Hvad kunne være fedt at finde. Skjorter, kjoler, blazere etc.

3. Tænk i helhed. Hvordan passer det fundne ind i din garderobe derhjemme? Tænk på 2-3 måder at bruge det enkelte stykke tøj på, så ved du, om det holder når du kommer hjem.

Er du til lidt gør det selv på den fede måde, bliver dine muligheder med genbrug endnu større. Det kommer der mere om på bloggen de næste par uger.  Og nej det er ikke en guide for håndarbejdslærere og gør det selv på den der fodformede måde segmentet. Men enkelte idéer til inspiration. På den måde, er der faktisk endnu mere fedt tøj derude. 

Mange tror det kun er kvinder der kan gøre gode genbrugsfund. Det er det ikke. Jeg ved godt, udvalget til kvinder er større, men det er absolut ikke umuligt for mænd. Min kæreste har stortset kun tøj fra genbrugsforretninger hængende i skabet, og som han selv siger: ”Det kan godt være min påklædning virker tilfældig, men der er tænkt over det hele”. Så kære drenge "smid tøjet" genbrug er også for jer.

Nu er det ikke kun i forbindelse med denne kampagne, du skal smide tøjet til et godt formål og erhverve dig noget nyt brugt, men også fremover. Genbrug er guld.

Du kan stadig nå, at donere tøj til TV2's og Røde Kors' "Smid tøjet" kampagne. Læs mere her.

Går du i genbrugsbutikker - hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er dine bedste genbrugsfund?

Du skal ikke føle dig utilpas, men vælge din påklædning, sagde den gamle dame.

Du skal ikke føle dig utilpas, men vælge din påklædning, sagde den gamle dame. 

I formiddags havde jeg nogle ærinder inde i byen. Vejret er skønt, og det skybrud de havde truet med, og som sidste gang totalt oversvømmede vores kælderrum med vand, mudder (vælger jeg at tro på) og rotter udeblev her på Østerbro i går aftes. Så det kunne kun blive en fantastisk dag.

Nu er det jo sådan, at jeg er gravid. Og min krops omkreds der mest af alt er at sammenligne med en rigtig italiensk mamma, er ikke til at komme udenom. Men der er en fordel ved at bule på den måde jeg gør, folk er super søde. De smiler til mig og rejser sig for mig. På min vej rundt i København i dag, mødte jeg mange søde mennesker. Og en af dem rørte mig på en helt speciel måde.

Når vi er gode til at tage hensyn til hinanden, falder der hurtigere et smil af, og i nogle tilfælde en hyggelig dialog. Det skete for mig i dag, da jeg faldt i snak med en nydelig gammel dame.

Nørreport station har været igennem en gennemgående ombygning de sidste par år. Det har i perioder været træls, og lidt af en gætteleg, at finde ud af hvor ens bus gik fra. I dag sad jeg på en bænk, og nød det gode vejr og ventede på bussen, da en ældre dame kom hen til stoppestedet. Hun var klædt i en fin brunblomstret kjole og en camelfarvet uldfrakke. Hendes (ULD)frakke fangede min opmærksomhed med det samme, for det er faktisk pænt varmt i dag.. Udover kjole og uldfrakke havde hun en lilla alpehue på hovedet, og hun trak den legendariske gammeldame vogn efter sig. Jeg skal så meget have sådan en vogn, når jeg bliver gammel.
Hun så en smule rådvild ud, og jeg spurgte, om hun have brug for hjælp eller ville sidde ned.
Hun havde svært ved, at finde rundt på stationen, da det var meget længe siden, hun sidst havde kørt i bus. Vi blev enige om, at der var plads til os begge på bænken, trods vi fyldte cirka lige meget. Så kunne vi sammen finde ud af, hvor hun skulle hen.

Damen var meget venlig, men havde svært ved at finde det store smil frem midt i hendes forvirring. Mens jeg sad og tjekkede busplaner for hende, spurgte hun forsigtigt ind til min mave og mit kommende moderskab. Jeg svarede hende selvfølgelig, og ved min snak om hvor meget jeg glæder mig, begyndte hun at lyse op. Hun huskede sine egne graviditeter for henholdsvis 56 og 59 år siden. Og inden jeg havde slået rejseplanen op på min telefon, var hun godt i gang med den helt store mindefortælling. Hun indviede mig i ting som hendes, nu afdøde, mands rolle, til hvilket ventetøj hun gik i. Det var simpelthen så hyggeligt at høre om, og især delen om ventetøj fandt jeg interessant.

Hun havde følt sig som en kæmpe ko, da hun var gravid, så hun var meget glad for de A-formede kjoler og toppe hun havde dengang. Hendes mand havde forstået, at hun ikke altid følte sig godt tilpas. Og når hun nu ikke kunne passe de fine dragter hun plejede, fik han lavet en specialsyet dragt med plads til maven til hende. Bare synet af hendes ansigt, da hun fortalte om den specialsyede dragt, var priceless. Den dragt have fået hende til at føle sig feminin igen, og hun vidste, at hendes mand elskede hende uanset ko statussen.

Da jeg have fundet hendes bus, sagde hun som det sidste til mig. ”Du skal ikke føle dig utilpas, men vælge din påklædning. Dem der skaber liv vil altid være smukke”. Hun klappede min mave, takkede mig for hjælp og trissede hen ad gaden med sin vogn.

Damens fortælling og mig der skulle finde hendes bus tog cirka 5 minutter alt i alt. Alligevel har den måde hendes ansigt lyste op på og hendes entusiasme omkring den ene fine graviditetsdragt printet sig ind i min bevidsthed. Jeg nåede ikke min egen bus, men det er fuldstændig ligemeget. For den dame gjorde min dag til en helt specielt god en af slagsen. Bussen kører hele tiden, men at møde en dame som hende, sker måske kun én gang.

Så smil, hjælp og tal med hinanden derude, man ved aldrig hvad man oplever.    

Har du oplevet noget priceless ved busstoppestedet eller andre steder derude? Skriv i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om det. :-)

Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg

Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg 

For mig, har den stået på fester hele weekenden, og det er dejligt at feste. Jeg kan i hvert fald kun se fordele. Dejlig mad – og masser af det, skønne, sjove mennesker i alle aldre og en glad afholder af festen, der jo som regel har inviteret, fordi han eller hun rent faktisk har lyst til at se lige netop mig. Endnu et stort plus er også, at så må jeg igen tage noget lækkert tøj på og lege med min stil. Det er jo ingen hemmelighed, at det er en af mine store passioner. Jeg mener rent faktisk, at vi SKAL gribe enhver lejlighed til, at lege med stilen.

Der var en der skrev til mig forleden i forbindelse med et af mine blogindlæg, at hun synes man burde gøre noget ud af sig selv, både når man skal ud, men også til hverdag. For man ved jo aldrig hvad man oplever i løbet af dagen. Det må jeg give hende helt ret i. Jeg synes også man skal gøre noget ud af sig selv hver dag, og være en god, velklædt udgave af sig selv. Men da i hvert fald når man bliver inviteret til fest.
Ja man må gerne spendere lidt tid og tanke på sit tøj, så det sidder ordenligt, og ikke ligner en brugt kartoffelsæk, der mest af alt har lyst til at underskrive pensionspapirerne.

Nå men jeg var til konfirmation her i weekenden, og jeg var med i kirken. I gamle dage tog man sit fineste søndagstøj på, når man skulle op og lytte til Herrens ord og måske endda have tilgivelse for sine synder. Der er ikke mange af os, der går i kirke længere, andet end når vi er inviterede og måske nærmest bliver nød til at bruge 1 time af vores kostbare tid. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den hyppigste gæst i kirken, selvom jeg bor lige overfor den smukkeste af slagsen. Men jeg indrømmer også gerne, at jeg føler en helt speciel form for ro og fred i mit sind, når jeg endelig er der.

Til konfirmationen på Store Bededag, var jeg i kirke. Pænt klædt på, da jeg jo skulle til fest bagefter. Hvis det bare havde været en almindelig søndag, havde jeg alligevel taget noget pænt på. Måske ikke ligefrem fin kjole og høje hæle, men helt sikkert noget pænt og præsentabelt.

De fleste andre i kirken havde heldigvis tænkt samme tanker som mig, og sad bænket i deres stiveste puds, med deres bedste tilbehør. Ligesom det helt store smil var påklistret læberne.
Alligevel spottede mit (kritiske) øje, at der sad personer, der åbenbart ikke synes det er nødvendigt at gøre noget særlig ud af sig selv, når man skal til konfirmation. Og jo det skulle de, for der er ikke plads til særligt mange pårørende pr. konfirmand sådan en dag, og dem der er inviteret til at sidde ved den nærmeste familie, kender helt sikkert et af de unge mennesker oppe ved alteret.

Mens vi med hver vores røst sang I østen stiger solen op, kunne jeg ikke lade være med at forestille mig, hvad der var gået gennem hovedet på nogle af de mennesker om morgenen inden de entrerede kirken. ”Den her t-shirt den er da helt top, den nupper jeg, når vi nu skal til hyggeligt samvær og festivitas hos Josephine”. Eller ”det der koncept med strygejern og fnugrulle, det tror jeg sgu ikke rigtig på”. Jeg ved det ikke, men der er da ikke nogen, der tager afsted mod kirken med deres gave under armen uden at tænke over deres påklædning. Er der?

Det var ikke gæster til den konfirmation, jeg var inviteret til. Så jeg undlod, at få svar på mine tanker om deres påklædning.
Det er selvfølgelig op til hverenkelt, jeg mener bare, det er alle forundt, at være lækkert klædt, og stråle lidt ekstra med deres stil!

Dagen efter var jeg til en stille privat fødselsdagsfest. Vi var ikke ret mange mennesker, og arrangementet var ikke i nærheden af den størrelse fest, jeg var til dagen før. Men jeg blev glad. Vi kom alle i pænt tøj, håret sat og det gode humør i top. For festen og anledningen behøver ikke være særlig stor. Ej heller behøver det der med stil og påklædning være så svært. 

Hvad er din holdning til festpåklædning? Synes du, det er i orden at komme til konfirmation i en krøllet t-shirt? Jeg glæder mig til at høre fra dig i kommentarfeltet. 

Jeg er pisse lækker – må man gerne synes det?

Jeg er pisse lækker – må man gerne synes det?

For et par uger siden så jeg et indslag i Godmorgen Danmark, om unge mennesker og deres evne til at synes de er awesome. Indslaget handlede om, om det er okay, at glemme janteloven og sige at man selv synes, man er god?
De unge mennesker i indslaget, var alle intelligente og havde rigtig høje ambitioner om dem selv og deres uddannelser. De sad ikke og mudrede rundt med en eller anden korrekt lillepige attitude, men mente derimod, at det er helt i orden at sige ”Jeg er pisse god”, og det sagde de.

Når det er i orden, at synes man er top god, er det så også i orden at synes, man selv er pisse lækker? Det tænkte jeg en del over. Det kan være svært, ”Ja”, men er det den eneste grund til, at vi ikke alle retter ryggen, knejser med nakken og giver udtryk for, at vi er møg lækre?

Kender du ikke de dage, hvor det hele faktisk spiller max? Håret og tøjet sidder godt, og man føler hele verden bare kan komme an.
Vi har en tendens til, at selvom man føler sig skide lækker, og har lyst til at gribe en megafon og råbe det ud til verden, er der et eller andet der begrænser en. Hvorfor egentlig det? Jeg mener, der kommer jo ikke en lille mand op af håndtasken, går en runde i bussen og gør de andre passagerer opmærksom på at, dernede sidder en toplækker person, med en fantastiks stil og personlighed.

Måske er det fordi, vi er bange for, at andre ikke synes vi er så lækre, som vi selv synes. Hvad så, er det ikke os selv der skal synes det? Og først og fremmest vise det. ”Jo men Pernille, det kan man altså ikke, så er man jo en selvglad og snobbet nar”. Det behøver man jo ikke være. It’s all about your attitude, smukke!

Det kan være en træningssag, at synes man selv er lækker. Det er jeg med på. Men med små skridt er jeg sikker på, det kan lade sig gøre. Det behøver ikke kræve den helt store styling, men måske bare nogle enkelte tiltag.

Jeg har lavet et lille videoindlæg, som (forhåbentlig) kan motivere dig til, at gå ud i verden og fortælle den, at du er pisse lækker – det må du nemlig gerne synes! ;-D   

Hvornår føler du dig pisse lækker? 

Kære Tutta, Erna og Varvara – Tak for inspirationen.

Kære Tutta, Erna og Varvara – Tak for inspirationen.

Hvem inspirer dig? Forleden dag kom jeg til at tænke på, hvem jeg egentlig er inspireret af.

Der er mega mange mennesker, der inspirerer mig dagligt. Det kan være min kæreste, mine veninder eller en jeg ser i fjernsynet - Nyhederne, en film eller et reality program. Jep I know, men jeg ser altså reality..

Men hvad er inspiration egentlig, og hvordan tager man den til sig? Jeg begyndte at tænke mere over det, og fandt ud af, hvem der egentlig top inspirerer mig. Og hvordan og hvornår.

Linse Kessler optræder f.eks. af og til på lister som den dårligst klædte, og alligevel kan både hun og hendes stil inspirere mig røven ud af bukserne. Og det er hverken for skønhed eller elegance. ;-) Det er da noget mærkeligt noget.

Faktisk fandt jeg ud af, at hele verden, hvis man forstår at åbne øjnene og have et åbent sind, er én stor inspirationskilde. Prøv og tænk over, om der er noget eller nogen, der har inspireret dig til et eller andet på det seneste, uden du måske har givet det større opmærksomhed.

Det er inspiration fra andre menneskers liv, jeg bruger rigtig meget. Især når jeg skal skabe en stil eller et look. Det er egentlig ikke så meget de store, fancy modekampagner, jeg ser i magasiner og reklamer. Det er mere mennesker der har en personlighed der skinner igennem, en historie og især dem der tør stå ved sig selv.

Mine inspirationskilder
Da jeg lige for tiden er i gang med at større op- og udrydnings projekt, var turen forleden kommet til min make-up. Jeg tror, jeg har make-up nok, til at omdanne en halvstor provinsby til en ren cirkusforestilling. Ikke fordi jeg til daglig bruger særlig meget make-up, men fordi jeg elsker muligheden for at skabe et look, jeg er blevet inspireret til.
Tutta Rosenberg har hjulpet mig rigtig meget på det punkt.
For dælen hun forstod at svinge penslen, og være alle artister i cirkusset i én person.

Om det var kønt eller ej, er for mig, ikke spørgsmålet, men mere det at hun gjorde det, hun synes var fedt, og hun var sig selv hele vejen.

Tankerne om Tutta Rosenberg og hendes optræden i bl.a. dokumentaren Vist er vi ej snobbede, fik mig til at tænke på Grevinden på tredje – Den selvudnævnte minister Erna Hamilton og hendes veninde fotografen Varvara Hasselbalch. De var også to livsstykker uden sammenligning. For selvom de havde deres adelige titler, affekterede måde at tale på og snobbede tilgang til stil, var de begge kvinder, der faktisk gjorde en forskel for både hinanden og andre mennesker.

Jeg holder meget af, at høre dem fortælle om hinanden, livet, døden, mænd og mode. Det er så underholdende, rørende og hylende morsomt.
Det er for mig inspiration for fuld udblæsning. Og at se og høre Erna Hamilton tale, når hun sidder sirligt klædt i sine fine dragter med sine smykker elegant strøet ud over sig, mens hun drikker en Dortmunder(Lager øl), kan virkelig starte idéfabrikken i mit indre.

At være inspirator, betyder ikke nødvendigvis, at livet har været en dans på roser. Nok netop nærmere at man tør vise sin sårbarhed, og at det hele nogen gange er noget lort. For det er det for os alle engang imellem. Det er dén nerve, der inspirerer mig, og får mig til at mærke efter inden i mig selv. Et kreativt og eftertænksomt rum er skabt.

Og når man, som Varvara, kan sidde på landsdækkende tv i et leopardsæt i en alder af 77 år, så er man eddermame værd at lægge mærke til. For det kan hun, det gør hun og hun gør det godt! :-)

Kim Larsen skrev engang en hyldestsang, hvor han  takkede Tutta Rosenberg for alt.
Jeg vil gerne sige "Kære Tutta, Erna og Varvara - Tak for inspirationen".    

Hvad og/eller hvem inspirerer dig mest og hvordan bruger du inspirationen? Det er lige her nedenunder du kan kommentere. :-)

Rod, hatte og mærkelige dimser. ”That’s my thing - leave it!”

Rod, hatte og mærkelige dimser. ”That’s my thing - leave it!”

Det er sundt at rydde op i sit rod. Det har jeg tit fået at vide, og jeg ved godt, det er rigtigt. Men for et rodehoved og en samler som mig, kan det være svært at føre ud i praksis. Alle de fine ting ser jeg jo ikke som rod, men mere som små skatte. Små skatte som alle har hver deres historie. "Den købte jeg, den dag jeg fik nyt job". "Den havde jeg på, på første date med min kæreste". Eller "Jeg var så ked af det den dag, og da jeg havde købt den, følte jeg mig vildt lykkelig". Det kan jeg da ikke skille mig af med. Jeg har seriøst tøj hængende, som jeg købte i gymnasietiden for 15 år siden..

Kender du det?

Jeg kan blive ved med at anskaffe mig nyt tøj, lækre loppefund og sjove små dimser, som egentlig ikke har den største funktion. Og dog, de gør mig jo alle glad. Men når man bor to personer i en lille lejlighed, og et tredje menneske snart melder sin ankomst, kan det godt blive lidt trængt. Min kæreste er forresten lige så god som mig, til tøj, rod og mærkelige musik himstregimser hvis primære funktion er at gøre ham glad.

Nå men jeg har taget en stor beslutning, jeg skal have ryddet bare lidt op i mit rod! Min søn skal have plads til at omgive sig med legetøj og bamser, og så skal han vist også have en seng og et puslebord og andre ting, som også optager plads. Så (nogle) af mors små skatte må tage bopæl i kælderen de næste par år. Eller hos Røde Kors

Det første spørgsmål der meldte sig hos mig, var helt ærligt ”hvordan gør man”? Og efter at have flyttet rundt på bunker og kigget på kjoler, hatte og halskæder de sidste par måneder, måtte jeg tage drastiske metoder i brug.
For hvert stykke tøj eller lille dims jeg får i hånden, spørger jeg mig selv, ”Hvad giver den dig”? ”Hvornår havde du den sidst på”? Eller ”Kan du reelt passe den på den fede måde”? – Lige nu, er der selvfølgelig meget der ikke passer mig, men jeg er (måske naivt) overbevist om, at jeg får min figur tilbage igen på et tidspunkt. Ellers tager jeg en omgang mere til den tid.

Starten på mit projekt ryd op i dit rod, var overhovedet ikke sjov. Jeg følte mig som en forræder, der valgte ting til frem for nogle andre. For sådan en kjole har da følelser, og den frygter det mørke kælderrum ligeså meget, som min kat frygter støvsugerens altædende mundstykke. Stakkels fine ting.

Som jeg fik fyldt flyttekasser og sorte sække med mine små darlings, begyndte det faktisk at lette. Lidt ligesom følelsen af at tage et par stilletter af, man har gået rundt på hele dagen. Følelsen af ahhh nu kan mine fødder trække vejret igen. Der kom luft i mit system og min lejlighed.

Der er stadig mere at rydde op i, men jeg har fundet ud af, at det faktisk ikke er så slemt. De ting jeg har valgt at beholde oppe i lejligheden, er faktisk de ting jeg elsker allerhøjest. Og dét giver mig værdi og gør mig oprigtigt glad. For hvem har egentlig brug for, at blive mindet om den dag jeg var ked af det.? Og de ting jeg købte i gymnasiet er røget samme vej. Så kan de komme frem, når de er modne til en museumsudstilling om 30-40 år.

Sådan får du ryddet op i dit rod.
Jeg har brugt nogle simple spørgsmål, for at komme i gang med at rydde op i mit rod. Keep it simple har virket for mig. Ellers havde jeg skullet bruge laaang tid på, at sige farvel, overveje og blive nostalgisk over hver eneste stykke tøj.

1.       Start ét sted, og arbejd dig ud derfra.
F.eks. det du har hængende på bøjler.

2.       Hav kasser eller sække klar.
Jeg har valgt at dele mit tøj op i 3 kategorier, Sælges, doneres og smides ud(det der er hullet eller plettet f.eks.)

3.       Spørg du selv, ”Hvornår havde jeg sidst denne på”?
Er der over 6 måneder siden, er der nok en god grund til det.. For mig har det hjulpet lidt psykologisk, at det først skal i kælderen, og senere deponeres til henholdsvis: salg på loppemarked, Røde Kors eller lossepladsen.

4.       Kan jeg passe den. Sådan rigtigt passe den?
Det er en klassiker. Men lad være at beholde tøj du engang kunne passe. Typisk skal man smide et par kilo for at komme til det. Sker det, er det da ti gange federe at gå ud og købe noget nyt og lækkert. Så er det også den følelse du vil knytte til tøjet. ”Det købte jeg, da jeg var en str. .. igen” :-D

5.       Hvordan bruger jeg denne?
Er det et stykke tøj, du primært bruger ved festlige lejligheder, kan det måske styles på en anden måde, og bruges til hverdag. Så får du meget mere ud af dit tøj, og kan på den måde give din stil et løft i det daglige. Totalt win win. ;-)

Vær mentalt forberedt på, at du vil skabe liv og luft i din garderobe. Jeg lover dig, det giver en fed følelse, at få ryddet op i dit rod!

Når det her er sagt, vil jeg godt sige, at jeg aldrig kommer til at få et minimalistisk hjem uden rod, sjove hatte, tøj og mærkelige dimser. ”That’s my thing - leave it!” Men et hjem med organiseret rod, bestående af ting der gør mig glad og skaber værdi for mig. Og som jeg har plads til. :-)

Hvordan rydder du op i dit rod? 

Mormors undertøjs tips

Mormors undertøjs tips

Dette indlæg indeholder Affiliate links

Min mormor sagde altid, at hvis man skulle være rigtig velklædt, skulle man være det fra inderst til yderst. Undertøjet var ligeså vigtigt som bukser, bluser, kjoler og sko.

Som sagt, er jeg ret vild med de kloge råd, jeg kan få, af mennesker der har levet et langt, indholdsrigt liv. Og min mormor havde fuldstændig ret.

Det kan godt være, du tænker: "Jamen der er jo ingen, der ser mit undertøj".
Se det er så ikke helt sikkert.

Jeg gik engang frejdigt og glad ud ad Gl. Køge Landevej(den er ret lang, hvis du ikke kender den..) Det var en dejlig varm sommerdag, jeg var på vej hjem fra arbejde.
Det undrede mig lidt, at der var mange, af de forbikørende billister der kiggede MEGET efter mig. Nå ja jeg følte mig ret lækker, og min sommerkjole var super fed. Så jeg blev enig med mig selv om, at det vel var forståeligt. Selvom folk godt nok kiggede meget og lææænge. Men jeg rettede ryggen, og slentrede stille og roligt videre.

Da jeg kom hjem, opdagede jeg til min store forskrækkelse, at jeg havde gået hele turen, med min kjole siddende i mine trusser.. Så tror da pokker, at alle hankønsvæsenerne var ved at få nakkeskader. Det skal lige siges, at jeg ikke er typen, der bruger timer i et fitnesscenter, så min bagdel var ikke i specielt god form..

Helt vanvittig flov satte jeg mig i min campingvogn. Jeg havde mest lyst til, at grave mig ned, begynde at tude og aldrig gå på Gl. Køge Landevej igen. Istedet drak jeg mig en kold øl, for det var vist det eneste, der kunne tage toppen af pinligheden. Jeg havde jo været helt overbevist om, at det var mig og min cool lækkerhed de havde kigget efter, og ikke min bare røv.
Da jeg havde sundet mig, huskede jeg min mormors ord, og var hende dybt taknemmelig. For jeg havde da i det mindste været velklædt både inderst og yderst 

Inspireret af min mormors kloge ord, har Jeg lavet lidt tirsdags inspiration til dig, så du kan være velklædt helt inderst. 

Mormors top 3 BH tips

1. Vælg den rigtige størrelse. Bliv målt, så du ved, hvilken størrelse du reelt skal have. Vær ikke bange for, at spørge ind til din str. ved forskellige bh modeller. Soft cup, balconette, vatteret, push up.. 

2. Tænk på til hvilket formål du skal bruge bh'en. Således får du købt forskellige modeller, der passer til forskelligt tøj. T-shirts, skjorter, udskæringer etc

3. Bliv målt ca. 1 gang om året. Kroppen ændrer sig, og det gør bh størrelsen også. Tøjet sidder bare bedre med den rigtige bh.

Så ud med forvaskede trusser og bh'er hvor elastikken er strukket til det yderste. Nyd din røv og dine bryster.
Rigtig god undertøjs shopping. ;-)

Hvad er dit bedste undertøjsråd? Du kan skrive i kommentarfeltet længere nede. 

Der er altid en god grund til, at sætte kulør på garderoben. Hvis du ikke allerede gør det, er det fine forår, hvor en BH strop let kommer til syne, et godt sted at starte. 

Willkommen, bienvenue, welcome til Cabaret og din fan-freaking-tastiske teaterstil.

Willkommen, bienvenue, welcome til Cabaret og din fan-freaking-tastiske teaterstil. 

Da jeg var barn, havde jeg en yndlingsbog. Det var bogen Heidi.
Den handler om en lille forældreløs pige, der voksede op hos sin bedstefar i de Schweiziske alper. Det var en billedbog, og jeg elskede de fine illustrationer, den lille pige og hendes tøj.

Det var ikke fordi hun havde meget tøj, faktisk kun to sæt. En dagligdagskjole og en fin kjole. Begge med tilhørende sko. Den fine kjole havde Heidi altid på om søndagen, når hun og bedstefaren skulle i kirke.
Men jeg havde et problem. Når Heidi havde den fine kjole på, havde hun de grimme sko på, og i hverdagen den kedelige kjole og de pæne sko. Hvorfor valgte hun ikke at kombinere de pæne sko med den pæne kjole og omvendt? Det var virkelig en gåde for mig.
Jeg var tillgengæld helt med på, at når hun skulle i kirke, skulle hun klæde sig pænt på. Det var jo ikke en hverdags begivenhed.

Sådan var det også, da jeg var barn. Når vi skulle noget, der ikke var en hverdags begivenhed, skulle vi klæde os pænt på. Som f.eks. når mine forældre tog os med i teatret. Det var det bedste jeg vidste, og så havde jeg en anledning til, at være fin dame, og gå amok i kjoler, perlekæder og 80’ernes collegesko med klunker. Jo jo det var stil dengang.

Forleden dag var jeg til generalprøve på Cabaret i Det Kongelige teater. Det fine, gamle teater midt i København. Og når nu Holberg og Oehlenschläger sidder så flot og byder velkommen, skylder man dem da, at klæde sig pænt på. Men hvad er god teaterstil anno 2015 egentlig?

Der var fuldstændig udsolgt i det gamle teater, og jeg mødte op i mit seneste genbrugsfund, en strikket kjole, med håndbroderet mønster.
Fyldt med forventning til forestillingen, stemningen og de andre teatergæsters påklædning. For er der et sted man kan blive inspireret, er det i teatret. Især Det Kongelige.

Der var rigtig mange, både mænd og kvinder, der havde god og lækker teaterstil. Men hvad sker der for jeans, sneakers og trashy pædagog rygsække i Det Kongelige teater+ Det var sgu ikke Frederik 5’s tanke, da han for alvor åbnede op for teaterlivet i København.

For nogle år side, lavede jeg et interview med Asger Aamund om kvinders påklædning i topjobs. I den forbindelse, spurgte jeg ham, hvad han synes om danskernes påklædning, når vi går ud. I teatret biografen etc.? Hans svar var ret klart, han synes vi er blevet sløsede, og tager for let på påklædning og stil, når vi går ud. Det kan faktisk virke direkte respektløst overfor de kunstnere, der har gjort sig umage med at skabe en oplevelse for os, mente han.

Og jeg må give ham ret. Der er for meget sløseri og ligegyldighed i stilen, når vi går i teatret. Jeg siger ikke, man skal troppe op i paillet kjoler, fjerboaer og hårdekorationer på størrelse med Rundetårn. Dem bagved skal også kunne se. Men lidt omtanke skader dælme ikke.
Samtidig er jeg overbevist om, at det fremmer hele oplevelsen i teatret, som selvfølgelig er forestillingen, stemningen og de smukke vægge fyldt med billeder og historier. Tænk på, hvad de lokaler har oplevet..

I Det Kongelige teater onsdag aften, kunne jeg se, at den ældre generation har forstået det der med go’ teaterstil. Det er den yngre, der halter en smule efter. Hvad er der galt med en lækker kjole og en lille smule hæl på skoene? Min kjole var et genbrugsfund, så det behøver ikke være dyrt.

Og så må jeg sige, at når man er inde og se en forestilling som Cabaret, der har så fantastiske kostumer, skal man da gribe chancen for, at slå fuldt ud på lækkerhedsbarometret. Det er her, du virkelig kan vise din stil.

Tilsidst vil jeg nævne, at forestillingen Cabaret var fuldstændig fantastisk. Eminent skuespil, vilde kulisser og på The Kit Kat Club, der havde de stil og klasse! Det er ikke bare en popmusical men en vaskeægte teatermusical.

Så Willkommen, bienvenue, welcome til Cabaret og din fan-freaking-tastiske teaterstil. 

Du kan købe billetter til Cabaret her.

Hvad er god teaterstil for dig? Tryk på "comment" og fortæl i kommentarfeltet liiige nedenunder.

Stort tillykke Deres Majestæt – De har fandeme god stil!

Stort tillykke Deres Majestæt – De har fandeme god stil! 

Dette indlæg indeholder Affiliate links.

Sidste gang jeg havde besøg af min veninde Lone, havde hun en prinsessekrone med til mig. Jeps sådan en fin en af pap og silkepapir.
Når børn får sådan en til fastelavn, er det, som regel, fordi de bliver kattedronninger. Derfor tillader jeg mig, at kalde min for en dronningekrone. Og jeg elsker min dronningekrone ligeså meget, som børnene elsker deres, når de har ordnet tønden i gymnastiksalen.  

I dag var så dagen, hvor jeg fik brug for min dronningekrone. H.M. Dronning Margrethe bliver 75, og for en royalist som mig, skal det da fejres. Men hvordan fejrer man en Dronning, når man ikke ligefrem er inviteret til hverken morgenbord, galla eller anden festivitas i de royale gemakker?
Man lader sig inspirere af vores fine dronning og hendes stil. Og så kan man jo, ligesom tusinder af andre verdensborgere, tage ind forbi Amalienborg og give et vink til Majestæten. 

Helt glad stod jeg op i morges, og iførte mig mit Dronningeinspirerede tøj. Der skulle lige tages hensyn til, min søn der tillader sig, at fylde mere og mere midt på mit corpus. Så mine muligheder var lidt begrænsede. Men tyl, glimmer og selvfølgelig min dronningekrone er der altid plads til.

Iført min graviditets-royale-stil, kamera og forventningens glæde, drog jeg mod Amalienborg.

Hele København står faktisk på den anden ende en dag som i dag. Busruter er omlagt, metrotogene fyldt med miniature dronninger og der er flag alle vegne. Det var ikke kun mig, der havde valgt at lade mig inspirere af dagens fødselar.

Mellem tyl, glimmer og masser af flag stod jeg så der midt i infernoet. Der var dælme mange mennesker. Og mange flag.
Flere timers ventetid sammen med en masse danskere, franskmænd, tyskere og selvfølgelig de obligatoriske Japanere, fik mig til at tænke over en ting. Hvor fint jeg synes det er, at en Dronning i et lille land som Danmark, kan samle så mange mennesker og skabe så meget glæde. Det må da betyde hun har stil. God stil.

Da der var gået et par timer, og ventetiden skulle indløses, fik jeg 5 sekunders glimt af Majestæten, Frede og Marys hat. Sååådan.. Men det var det værd, og på trods af de få sekunder, kunne jeg nå at notere mig, at Dronningen HAR god stil. Hun havde valgt et skønt, grønt sæt, selvfølgelig med hat, så det var muligt at spotte hende på lang afstand. Det er dælme i orden Margrethe! Og når man på 5 sekunder kan skabe så meget glæde hos folket, så  må man gøre noget rigtigt, og det er vel også god stil?

Så stort tillykke Deres Majestæt - De har fandeme god stil! ;-)

Synes du Dronning Margrethe har god stil? Og hvad er dine bedste royale stiltips? Kom endelig med dem i kommentarfeltet længere nede. :-)

Trænger du til lidt inspiration til den royale stil, har jeg lavet et lille udvalg herunder, så du kan få lidt royalt stil-støv ind i garderoben. Tryk på billeder eller tekst, for at købe produkterne.


     

Klunseriet går mega live fra toilettet.

Klunseriet går mega live fra toilettet.

”Det kan man da ikke”. Det var, den første tanke, der poppede op i hovedet på mig.

Da jeg startede med at tænke på at blogge, var video blogging en af de ting, jeg rigtig gerne ville. Hvordan gør man det? Jeg var overbevist om, at man skulle have både professionelt udstyr og flotte kamera, lyd og lysmænd tilknyttet. En hær af make-up artister der skulle få mit fjæs sådan nogenlunde kameravenligt og fjerne de værste alders tegn, var vel også et must. Jeg er jo ikke 23 længere! Og er det ikke de smukke unge mennesker, der får succes, når de viser deres lækkerhed og ungdommelige uskyldighed på en skærm? "Puha det bliver nok engang om rigtig lang tid", blev stemmen i mit hoved ved med at sige.

De der indre stemmer kan være både gode og dårlige. Jeg lever efterhånden fint med mine, for jeg accepterer dem, svarer dem igen - tit, provokerer dem og tager hånd om dem, når de bliver sårbare.

Lige meget hvordan jeg svarede mine tanker igen, blev de ved med, at kredse om video blogging. Så kom jeg til at tænke på, hvem der inspirerer mig. Det er der mange der gør, én af dem er Kim Larsen. Nej Kim Larsen har (desværre)ikke en video blog eller bare noget der ligner. Det gad jeg ellers godt, han havde. Sammen med Prins Henrik – fuuuck det kunne være sejt.  Men han gør, som han har lyst til, og har altid gjort det.

Han lavede engang en videohilsen til sin gode ven Stig Møller, i anledningen af dennes 30 års jubilæum på Skanderborg. Jeg elsker den video hilsen.

Når jeg hører mega seje mennesker fortælle om deres succes, er der altid én ting der går igen. De gjorde det! Det samme gør Kim Larsen, og uanset hvad man mener om ham(og hans stil), får man altid den ærlige version. Ikke det pæne, polerede billede, af en popsanger der rent faktisk spiller for udsolgte huse hver gang.

Den video han lavede til Stig Møller, var både personlig, kærlig og hyggelig. Og så er den optaget på toilettet. ”Jamen det kan man da ikke”.. Toilettet. "Kim Larsen kan måske, men det kan jeg da ikke". Her havde jeg virkelig brug for, at tale kærligt men bestemt til mine egne tanker. Gu kan man så, det er pisse sejt og nu gør jeg det.

Så velkommen til mit første video blog indlæg – en kort præsentation af Klunseriet.dk - fra toilettet.

Herunder kan du se Kim Larsens toilet hilsen til Stig Møller. :-)

Hvor er det sjoveste, mærkeligste, skøreste sted, du kunne forestille dig at lave en præsentation af dig selv? Jeg glæder mig til at læse din kommentar.  

Gravid, elefantfødder og stilletter

Gravid, elefantfødder og stilletter

Detter indlæg indeholder affiliate links 

Høje sko, flade sko, praktiske sko. Festlige sko og plateau sko. Jeg elsker, som rigtig mange kvinder, sko. Da jeg blev gravid, havde jeg mange tanker omkring min stil og mine sko. Kan jeg passe noget tøj om 3 måneder? Får jeg elefant fødder, og bliver jeg nød til at gå i bare tæer, eller uld slippers der kan udvide sig tilpas meget? Ja tankerne var mange, om min stil, og den forandring min krop skulle til at gennemgå.

Inden min krop begyndte at tage til i volumen, tog jeg en beslutning.  Bare fordi jeg skal til at være mor og til at være skide praktisk – jeg er lidt af et rodehoved ;-) – behøver jeg ikke flette mig et par sivsko, jeg skal bo i resten af mit liv.

Min krop har forandret sig, det er sikkert og vist. Og den øgede vægt kan jeg sagtens mærke. Især på røven, når jeg sidder ned for længe, og på fødderne, når jeg står og går for længe. Men jeg kan stadig passe mine sko. Både de høje og de flade.

Når en ting forandres, følger flere ting ofte med. Den glæde jeg føler, når jeg køber nye ting til min lille søn, smitter. Jeg får en ubændig lyst til også at forkæle mig selv. Tøjet skal selvfølgelig have en hvis ekstra volumen, men de nye, fine sko jeg falder over, er stadig samme størrelse som de plejer.

I dag får du helt eksklusivt 15% rabat hos Boozt.com. For mig er det helt fantastisk, for så kan min pengepung også være med. Jeg kan måske endda købe to par, af de fine sommer sko, sandaler og stilletter jeg går og drømmer om. Den mulighed synes jeg, også du skal have.
Hvis du klikker her kan du se alle de fine sko de har på Boozt.com.

Herunder har jeg lagt lidt billeder op, af de sko jeg har valgt ud til dette forår. Klik på billederne, hvis det er en af de modeller, du kunne tænke dig.      

Der er stadig 3½ måned tilbage af min graviditet, så jeg kan sagtens nå elefant stadiet endnu. Men så står der fine, dejlige sko og venter på mig, når jeg har født mit vidunder. ;-D

 

Pæne piger spiser da ikke i pølsevognen?

Pæne piger spiser da ikke i pølsevognen?

Det var en af de der aftener, hvor det hele bare var fantastisk. Jeg havde været på værtshus - ja jeg elsker et godt værtshus - med mine dejlige veninder. Øllene havde været gyldne, lette og lækre, og var helt sikkert gledet ned i et lidt stører antal end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Vi havde grinet ad os selv, hinanden og de situationen der nu engang opstår på et af de gamle brune. Samtalerne havde været både alvorlige og uintelligente i en overrislet stemning blandet med Kim Larsen, John Mogensen og Bon Jovi.

Det tidspunkt hvor det var på tide at finde hjemad nærmede sig. Mine stiletter begyndte at have lidt svært ved at gå helt lige, og jeg besluttede mig for, at tænke på at finde hjem til Østerbro.

Jeg gik ud i den dejlige, friske natteluft, og bevægede mig op til Nørreport for at tage natbussen hjem.
På vej til stationen blev min opmærksomhed midlertidigt vækket, og med et blev jeg forført af den skønneste duft. Pølsevognen på Nørreport stod dér! - Lysene og dragende som en natklub sangerindes forførende bevægelser. Efter indtaget af pænt mange af de gyldne, var jeg ikke sen til at lade mig forføre.

Jeg stillede mig i kø ved fodderbrættet og stod i mine egne tanker af hotdogs, agurkesalat og Cocio, da jeg blev prikket på skulderen. Da jeg vendte mig, om stod der to nydelige, velklædte herrer og kiggede på mig med et næsten skræmt udtryk i ansigtet. "Ved du hvad"? Spurgte de i kor. "Nej" svarede jeg med en overskudsagtig attitude og et forventningsfuldt smil. "Pæne piger går altså ikke i pølsevognen" fik jeg nedladende smidt i hovedet i en blanding af harme og cognac ånde. Ret paf stod jeg der, og havde svært ved at finde den rette mine.
Mine stilletter stod til gengæld snore lige, og var klar til et let men bestemt los.. Jeg besindede mig, men hvad fanden var det? Var det en kompliment, at jeg er en pæn pige? Eller en kikset måde fra de to ungersvende, at fortælle de synes jeg var en taber? "Jo det gør de, og jeg glæder mig" svarede jeg mens jeg i samme øjeblik modtog min svinske hotdog med det hele.

Jeg guffede min hotdog foran dem, mens de stod med deres forargede miner og indtog deres egen hotdog. For pæne mænd må åbenbart godt gå i pølsevognen.? 
Mens jeg stod der med et væld af tanker der poppede op i mit hoved, kunne jeg ikke lade være med, at få lidt ondt af de stakkels mænd. De havde jo åbenbart en idé om, hvordan alle mennesker skulle passe ned i nogle stereotype kasser. Den verden ville jeg godt nok være ked af at være en del af.

Jeg tørrede mig om munden inden jeg ønskede dem en fantastisk aften, og gik derfra med en følelse af at være pisse lækker, glad og mæt.

 

Hvad synes du, går pæne piger ikke i pølsevognen? Eller kan man bare ikke have stillette på i pølsevognen? Kommenter endelig herunder.